WeBible

1 - Min sjæl, lov HERREN! HERRE min Gud, du er saare stor! Du er klædt i Højhed og Herlighed,

2 - hyllet i Lys som en Kappe! Himlen spænder du ud som et Telt;

3 - du hvælver din Højsal i Vandene, gør Skyerne til din Vogn, farer frem paa Vindens Vinger;

4 - Vindene gør du til Sendebud, Ildsluer til dine Tjenere!

5 - Du fæsted Jorden paa dens Grundvolde, aldrig i Evighed rokkes den;

6 - Verdensdybet hylled den til som en Klædning, Vandene stod over Bjerge.

7 - For din Trusel flyede de, skræmtes bort ved din Tordenrøst,

8 - for op ad Bjerge og ned i Dale til det Sted, du havde beredt dem;

9 - du satte en Grænse, de ej kommer over, saa de ikke igen skal tilhylle Jorden.

10 - Kilder lod du rinde i Dale, hen mellem Bjerge flød de;

11 - de læsker al Markens Vildt, Vildæsler slukker deres Tørst;

12 - over dem bygger Himlens Fugle, mellem Grenene lyder deres Kvidder.

13 - Fra din Højsal vander du Bjergene, Jorden mættes fra dine Skyer;

14 - du lader Græs gro frem til Kvæget og Urter til Menneskets Tjeneste, saa du frembringer Brød af Jorden

15 - og Vin, der glæder Menneskets Hjerte, og lader Ansigtet glinse af Olie, og Brødet skal styrke Menneskets Hjerte.

16 - HERRENS Træer bliver mætte, Libanons Cedre, som han har plantet,

17 - hvor Fuglene bygger sig Rede; i Cypresser har Storken sin Bolig.

18 - Højfjeldet er for Stenbukken, Klipperne Grævlingens Tilflugt.

19 - Du skabte Maanen for Festernes Skyld, Solen kender sin Nedgangs Tid;

20 - du sender Mørke, Natten kommer, da rører sig alle Skovens Dyr;

21 - de unge Løver brøler efter Rov, de kræver deres Føde af Gud.

22 - De sniger sig bort, naar Sol staar op, og lægger sig i deres Huler;

23 - Mennesket gaar til sit Dagværk, ud til sin Gerning, til Kvæld falder paa.

24 - Hvor mange er dine Gerninger, HERRE, du gjorde dem alle med Visdom; Jorden er fuld af, hvad du har skabt!

25 - Der er Havet, stort og vidt, der vrimler det uden Tal af Dyr, baade smaa og store;

26 - Skibene farer der, Livjatan, som du danned til Leg deri.

27 - De bier alle paa dig, at du skal give dem Føde i Tide;

28 - du giver dem den, og de sanker, du aabner din Haand, og de mættes med godt.

29 - Du skjuler dit Aasyn, og de forfærdes; du tager deres Aand, og de dør og vender tilbage til Støvet;

30 - du sender din Aand, og de skabes, Jordens Aasyn fornyer du.

31 - HERRENS Herlighed vare evindelig, HERREN glæde sig ved sine Værker!

32 - Et Blik fra ham, og Jorden skælver, et Stød fra ham, og Bjergene ryger.

33 - Jeg vil synge for HERREN, saa længe jeg lever, lovsynge min Gud, den Tid jeg er til.

34 - Min Sang være ham til Behag, jeg har min Glæde i HERREN.

35 - Maatte Syndere svinde fra Jorden og gudløse ikke mer være til! Min Sjæl, lov HERREN! Halleluja!